Team Internet webhosting

Team Internet webhosting tilbyder billigt webhotel med høj oppetid og gratis SSL. En af de ældste udbydere på det danske hostingmarked.

Team Internet webhosting kan især konkurrere på prisen. I 2019 har de således tilbud på webhosting til beskedne 9 kr. pr. måned det første år, og oprettelse er gratis. Kan man forvente god webhosting for sammenlagt godt 100 kr. på et år, alt inklusive? Ja, det er faktisk et virkelig godt tilbud, også selvom abonnementsprisen stiger til 49 kr. pr. måned efter det første år. Det er stadig rimeligt.

Billigste løsning koster 29 kr. pr. måned

I alle tilfælde tilbyder Team Internet tre grundpakker for webhosting, hvor det billigste koster 29 kr. pr. måned, og her er ikke tale om et tidsbegrænset tilbud. De tre grundpakker indeholder alle gode sager til lave priser, og det hører med i vurderingen, at vi her har en udbyder med stor erfaring som webhost.

Erfaren support

Team Internet startede som webhost i 1997, og de har derfor god erfaring, især med at give deres kunder support. Du kan ringe op og få vejledning telefonisk, du kan også sende e-mails, og du vil få rådgivning og instruktioner i brugen af produkterne. Først og fremmest nybegyndere vil have gavn af denne mulighed.

Webhosting til begyndere og beskedne behov

I det hele taget er Team Internet især henvendt til kunder, der er begyndere i forhold til at have deres egen hjemmeside, og til kunder, der har beskedne krav til deres webhotel. Dette er ikke stedet for professionelle brugere med behov for store datamængder, mange e-mail konti og enorme mængder af trafik på siderne.

Ubegrænset trafik

Men for mange mennesker kan mindre gøre det, og så er Team Internet et udmærket bud. I forbindelse med trafikken på hjemmesiderne er det faktisk så glimrende, at alle tre pakker tillader ubegrænset trafik, hvilket er flot for så billige abonnementer. Du får også gratis SSL certifikat med i alle pakker, hvilket heller ikke er normalt alle steder blandt de billige udbydere af webhosting. Så der er flere fordele her.

Super oppetid på 99,95%

En anden god og meget vigtig ting er, at Team Internet har en ‘oppetid’ på hele 99,95 %, og det er i den absolut bedste ende af skalaen. Du kan derfor være rimelig sikker på, at din hjemmeside stort set altid kører tilfredsstillende. Dette er naturligvis især vigtigt, hvis du vil drive en webshop, så du ikke risikerer at miste kunder, fordi systemet er nede. 0,05 % ‘nedetid’ svarer jo til kun nogle få timer sammenlagt på et år.

Gratis SSL Certifikat

De tre typer webhoteller hos Team Internet hedder henholdsvis Mini, Medium og Maxi. Alle tre giver fri trafik samt gratis SSL Certifikat plus en hel del andre fordele, blandt andet et meget nemt, dansk, system til installation: Klik-og-Installer, så du med et enkelt klik kan installere for eksempel WordPress til at udforme din hjemmeside. Alle vejledninger er på dansk, og som nævnt har du mulighed for telefonisk support.

Gratis .dk-domæne det første år

Desuden tilbyder Team Internet gratis.dk-domæne det første år, når du opretter abonnement på hosting. Dette betyder, at du sparer de 50 kr. et .dk-domæne normalt koster årligt. Tilbuddet gælder kun for domæner af typen .dk, og du kan selvfølgelig frit vælge andre typer domæner. Og uanset hvilken type domæne du vælger, eller måske allerede har, er 79 kr. for registrering af domænenavn inkluderet i prisen for oprettelse eller flytning ved samtidig køb af webhosting.

Mini, Medium og Maxi

Foruden de allerede nævnte fordele som gratis SSL Certifikat, gratis dk.-domæne det første år samt Klik-og-Installer for hurtig og nem installation af apps, indeholder de tre varianter af hosting hver sin mængde plads og hver sit antal postkasser. Prisen for oprettelse er 120 kr. for hver type, men der er som nævnt tilbud i 2019 på én af typerne, Medium, hvor oprettelse er gratis og abonnementet kun 9 kr. pr. måned:

  • Mini: 3 GB plads, 5 postkasser, oprettelse 120 kr., 29 kr. pr. måned i abonnement
  • Medium: 5 GB plads, 20 postkasser, gratis oprettelse i 2019, abonnement 9 kr. pr. måned i 2019, derefter 49 kr. pr. måned
  • Maxi: 10 GB plads, 50 postkasser, oprettelse 120 kr., 79 kr. pr. måned i abonnement

God løsning til mindre erhvervsdrivende

De største fordele ved at vælge Team Internet er dels, at de har så høj en oppetid, dels at de yder omfattende og kompetent support. Selvom den fri trafik også appellerer til erhvervskunder, er tilbudene i øvrigt beskedne og er derfor nok mest egnet til mindre virksomheder. Men som mindre selvstændig eller freelancer med en webshop eller en blog vil du få gode vilkår her.

Din hjemmeside fungerer altid

Du vil få en hjemmeside, der virker, og som er nem at have med at gøre. Hvis du er i tvivl om noget, kan du få god vejledning. Team Internet har døgnovervågning af deres servere, hvor teknikere befinder sig på stedet 24/7 året rundt. Derfor kan de præstere en oppetid på de fornemme 99,95 %. For dig giver det en sikkerhed, fordi din webshop altid vil fungere, døgnet rundt, året rundt.

Nem installation og god support

Den erfarne support betyder også, at du kan føle dig sikker på at få din hjemmeside op at stå. For det første har du som nævnt adgang til WordPress og mange andre apps via den brugervenlige installation Klik-og-Installer. For det andet kan du ringe eller skrive til Team Internet, hvis der skulle være problemer.

Valg af domæne

Dit domænenavn er jo en vigtig side af sagen. Det er din identitet på internettet, og det er her, dine besøgende skal finde dig. Domænenavnet er dit varemærke på internettet, og når potentielle kunder kender dit domænenavn, kan de søge oplysninger om dig og din virksomhed. Team Internet tilbyder en række forskellige domæner til varierende priser, men som nævnt er .dk-domæner gratis at oprette, og abonnementet er også gratis det første år, når du samtidig opretter abonnement for webhosting.

Ingen binding på abonnementer

Team Internet tilbyder gode løsninger for private og for mindre erhvervsdrivende, der kan klare sig med få tilbud og beskeden plads. Med tilbudet på Medium – gratis oprettelse og abonnement for 9 kr. pr. måned det første år – bliver det ikke meget billigere. Og der er ingen binding på abonnementer hos Team Internet.